F.E. Bording A/S og PrinfoDanmark har netop indgået en væsentlig aftale

Et stærkt samarbejde vil skabe Danmarks største kommunikationskoncern

En gennemførelse af hensigtserklæringen vil betyde et strategisk samarbejde, der vil sikre en styrkelse af Bording-koncernen og Prinfos grafiske kompetencer, rækkevidde og samtidigt give fornyet kraft til at skabe og sælge cross-media kommunikationsløsninger til vores kunder.

Prinfo virksomhederne har et klart strategisk sammenfald med Bording-koncernens forretningsområder og kompetencer. Prinfo vil med sin lokale forankring være attraktive samarbejdspartnere til at udvikle både løsninger, kundebase og leverandørnetværk. Samarbejdet mellem Bording og Prinfo vil skabe Danmarks største og mest markante grafiske kommunikationskoncern. Synergierne forventes at ville kunne forbedre indtjeningen i både Bording-koncernen og Prinfo virksomhederne på baggrund af begges brands, kundebaser, kompetencer og løsninger.